Min opskriftssamling
Som ganske ung teenager, begyndte jeg at samle opskrifter. Dels klippede jeg en masse ud af ugeblade, men skrev også en masse ned i min helt private opskriftsbog.
Det er igennem tiden blevet til mange og efterhånden er det mere eller mindre uoverskueligt at finde lige præcis de opskrifter jeg har brug for, uden at skulle lede i vild lang tid, hvis jeg altså skal prøve nogle, som jeg ikke har prøvet før, eller ganske enkelt bare samle inspiration.
For at gøre det lettere at overskue, begyndte jeg at skrive dem ned i dokumenter, som jeg så kunne finde frem og udskrive, men eftersom jeg jo har en hjemmeside, fik jeg så idéen at sætte dem på siden. Derved kan jeg nemt overskue hvilke jeg har, samt du kan få gavn af dem, hvis du lige står og mangler en opskrift.
Jeg håber med tiden det bliver til mange opskrifter af den ene og anden art, så du er velkommen til at vende tilbage og se hvilke nye opskrifter jeg har fået på siden.
Opskrifter mærket med [F] bagefter er opskrifter, der er fedtfattige. Der er desuden en indkøbsguide i bunden af listen med opskrifter, som kan anvendes, hvis du har problemer med for højt kolostorol, eller "bare" vil tabe dig.
Da det jo er skønt at kunne se hvordan en ret ser ud, når den er færdig, vil jeg fremover (i det omfang det er muligt) tilføje billeder.
/Webmaster
Denne side er en del af
http://www.chatbreak.dk
- en side med tusindvis gratis clipart og andet gratis grafik at vælge imellem